352 muntre sider. Kun 149 i julen

Fynsk Humor når den improviseres

FYNSK HUMOR er et af mine seks foredrag. Som livet har lært mig, er humor et farligt og uimodståeligt våben. Som dengang, Åbyskov Forsamlingshus blev anklaget af Svendborg Restauratørforening for at servere sorte ål. Angrebet blev besvaret med nyskabelsen Sargasso Society, hvor vi skabte en fortælleaften med 52 lysbilleder, der viste ålens vandring. Her maler fisker Hans Andersen ålene sorte ved hans yndlingssted i Rudbjerg Skov mens bestyrelsen ser til: Poul Erik, Jan, Kalle og Albert.
Ålens vandring og de sorte ål blev besvaret med Albert Nielsens kampvogn fra første verdenskrig. Det vakte en del opsigt i de nattestille gader i Åbyskov, da bestyrelsen gik i krig.


 

»Historiefortællerens egen Historie« er titlen på min jubilæumsbog – nummer 50 siden den første i 1976.  Det er en fortælling om min livsrejse. Om de mange herlige mennesker, jeg beskrev. Om events. Om gode beslutninger. Og forkerte. De politiske..·
I september 2017 var det 75 år, siden jeg så dagens lys på Eggertsvej i Svendborg. Det er 60 år, siden jeg kom i lære som typograf i Faaborg – og så er det 50 år, siden jeg blev ansat som journalist på Faaborg Avis. De to kontrakter dukkede op mens jeg sorterede tusinder af  billeder, artikler og film fra en prægtig tilværelse med ord i løs vægt.

I livets bakspejl kører en stumfilm, der blinker sin lydløse fortælling om de mange år på redaktioner og egen virksomhed i Skårupøre. Det er blevet til bogen om events, rejser, reportager med utallige glæder og få skuffelser! Om et herligt liv blandt festlige folk, politikere og originaler – og de, der gerne ville være det…


Men ikke mindst om drømmen, der altid kommer få dage før jeg skal på flyvende reportagerejser.

Blandt Dirch Passers ufattelige mange film, revyer og TV-succes’er står nummeret som ikke-ryger i en særlig glans. Ihvertfald for kollega Jørgen Flemming og jeg, der havde tre ustyrlige dage i Bremen i 70’erne. Det skete som optakt til Nord Deutsche Rundfunks præsentation af Dirch Passer.

 


Et helt andet oplagstal: Som provinsredaktør på Billed-Bladet arrangerede fotograf Jørgen Flemming og jeg i 1977 oplagsfest på Lundeborg Kro. I Ugen før havde vi slået skandinavisk rekord med 433.000 solgte eksemplarer af Billed-Bladet. Til lejligheden lavede jeg en sangbog med Ib på forsiden.  Jeg præsenterede regningen før bogen med en bemærkning om, at jeg formentlig blev fyret, når Ib så hvad Svendborgs dyreste sangbog havde kostet. »Så vi synger den først«, sagde jeg – og fik en meget stor erkendtlighed for arrangementet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.