En tusse, ministervin og nødlandingen
SET I LIVETS BAKSPEJL har min generation trods alt haft en rigtig god tilværelse. Vi var børn i efterkrigsårenes mangelsamfund. Har prøvet at gå sultne i seng og set en far græde, fordi der ikke var penge til anden mad end havregrød morgen, middag og aften. Har levet i trygge familier med mor hjemme ved gryder og symaskine. Vaskebalje og kakkelovn. Lektiehjælp og plastre. Med trækasselokum i gården.
Vi oplevede tressernes markante muligheder for at realisere drømme om uddannelse og job. Vi var unge med Elvis og The Beatles. Med kondomers nederlag til p-pillen. Med billige byggegrunde og selvbyggerhuse.
Vi trivedes i unge hjem, hvor friværdien skød op over fodpanelerne mens vi sov. Vi rejste ud i verden på friværdiens vinger. Nu lever vi i livets tredie og sidste halvleg. Nogle som forkælede seenagere mens vore efterkommere skal betale folkevandringen fra Den tredie Verden…
BLANDT DE EVENTS, jeg ikke kunne lade være med at sætte i søen, startede det mest spektakulære med en tusse fra Dansk Røde Kors i Svendborg. Energiske forkvinde Ruth Olesen arrangerede pengeyngel. Idéen lå klar om morgenen, som det ofte sker når de små grå har arbejdsro.
Jeg ringede til statsminister Poul Schlüter, som jeg mødte, da han og Lisbeth hentede konfirmationscyklen, bryggeridatteren Lisbeth Povelsen havde glemt i kælderen hjemme på Svendborg Bryghus. Schlüter sagde hurtigt ja til at sende et portræt og sin signatur, da jeg forklarede idéen: At fremstille en årgangsvin til fordel for Dansk Røde Kors. Da det gik nemt med det første ring, fortsatte jeg, til alle 19 ministre havde forsynet mig med billeder og underskrifter. »En god årgang« hed det på etiketterne. Gennem samarbejde med SuperBrugsen, Svendborg Vinkompagni og TV2-programmet »Elevatoren«, blev der på tre uger solgt 35.000 flasker.
Uddeler Erik Prangsgaard fra Superbrugsen i Skårup fyldte ministervin i hundreder af 19-stk. kasser – og Ruth Olesen var lykkelig, da hun kunne meddele DRK i København, at en enkelt 1000-krone i Svendborg var blevet til 350.000.
Dengang var journalist Jørgen Poulsen formand for Dansk Røde Kors, og han inviterede til et møde i København, hvor jeg blev optaget i »Klub 10«. En gruppe, der diskret arbejdede i baggrunden med at få idéer til events. Her mødte jeg ni andre pengeynglere, og det udvikledes til et langvarigt og godt venskab med SAS-piloten Stefan Rasmussen. Sammen skabte vi flere gode events, som andre lagde navn til.
En af dem var rundflyvning i Danmark med Sterling. Prins Henrik var protektor mens ugebladet »Hjemmet« og Gutenberghus stod for markedsføring. Jeg skrev artikler og lavede interviews.
Mødet med Stefan var fascinerende og kom på mange måder til at præge min tilværelse. Skæbnen første os sammen i Niels Ebbesen Lauget i Randers, men ikke mindst i en fælles interesse for livsglæden i jazzens verden. Forrige sommer var Stefans band PlusFore gæster i Fultonmuseet på Skarø… (fortsættes)…
Læs Stefan G. Rasmussens tankevækkende livshistorie her. www.stefangrasmussen.dk.
Den 27. december 1991 lettede Stefan G. Rasmussen sammen med sin andenpilot, fra Stockholm Lufthavn Arlanda. Flyet var inden start ikke blevet afiset ordentlig, selvom Stefan G. Rasmussen havde forlangt dette, trods forsinkelse. Dette medførte at der satte sig is på flyets vinger. Under take-off blev nogle af disse stykker is, slynget af vingen, og ramte motorerne, som på en MD-81 som Stefan G. Rasmussen fløj sad på agterkroppen, bag vingerne. Dette medførte at nogle af kompressorbladene på motorerne blev bøjet, og derved gjorde dem ude af stand til at suge nok luft ind i motorerne. Dette er i flykredse kendt som fænomenet compressor surge. For at undgå at de bøjede kompressorblade gør mere skade, slækker man på gassen til motorerne, og herved forhindres en farlig situation. SAS havde forinden installeret software i flyet, der gjorde at flyet ikke kunne gasses ned under en hvis flyvehøjde, før systemet var slået fra. Dette tiltag skyldes at nogle piloter kan tage for meget gas af flyet under indflyvning, for at undgå for meget motorstøj i bebyggede områder. Dette var Stefan G. Rasmussen dog ikke blevet informeret om, og da han havde taget gassen af flyet, gassede flyet op af sig selv, og medførte at motorerne gik i stykker i en højde af ca. 1.000 meter. Flyet blev svævefløjet herfra, og landede på en sneklædt skoveng omgivet af træer. Stefan G. Rasmussen brugte træerne til at tage farten af flyet med, for at sikre en mere blød landing. Under forløbet, havde en anden luftkaptajn fra SAS, som var om bord på flyet som passager, tilsluttet sig Stefan G. Rasmussen og hans andenpilot og hjalp dem. Flyet brækkede i tre dele ved landingen. Der opstod ikke ild og alle 129 (6 af dem var besætningsmedlemmer) ombordværende overlevede nødlandingen. Stefan G. Rasmussen blev af offentligheden udråbt til helt og blev senere dekoreret med Ridderkorset af Dronning Margrethe den 2.