En landsbydrengs dag- og natbog
Blandt Dirch Passers ufattelige mange film, revyer og TV-succes’er står nummeret som ikke-ryger i en særlig glans. Ihvertfald for kollega Jørgen Flemming og jeg, der havde tre ustyrlige dage i Bremen i 70’erne. Det skete som optakt til Nord Deutsche Rundfunks præsentation af Dirch Passer.
…
ANMELDELSER HER
»Historiefortællerens egen Historie« er titlen på min jubilæumsbog – nummer 50 siden den første i 1976. Det er en fortælling om min livsrejse. Om de mange herlige mennesker, jeg beskrev. Om events. Om gode beslutninger. Og forkerte. I september er det 75 år, siden jeg så dagens lys på Eggertsvej i Svendborg. Det er 60 år, siden jeg kom i lære som typograf i Faaborg – og så er det 50 år, siden jeg blev ansat som journalist på Faaborg Avis. De to kontrakter dukkede op mens jeg sorterede tusinder af billeder, artikler og film fra en prægtig tilværelse med ord i løs vægt. I livets bakspejl kører en stumfilm, der blinker sin lydløse fortælling om de mange år på forskellige redaktioner og i egen virksomhed i Skårupøre. Det er blevet til bogen om mange events, rejser, reportager med utallige glæder og få skuffelser! Om et herligt liv blandt festlige folk, politikere og originaler – og de, der gerne ville være det.
Men ikke mindst om en underlig drøm, der altid kommer få dage før jeg skal på flyvende reportagerejser.
Jeg byttede i september 1967 typograffagets løse typer med journalistikkens mange, helt anderledes løse typer. Den første aften på redaktionen lukkede Klokketaarnet »Fred hviler over land og by« ind ad vinduerne i Østergade 22.
Et helt andet oplagstal: Som provinsredaktør på Billed-Bladet arrangerede fotograf Jørgen Flemming og jeg i 1977 oplagsfest på Lundeborg Kro. I Ugen før havde vi slået skandinavisk rekord med 433.000 solgte eksemplarer af Billed-Bladet. Til lejligheden lavede jeg en sangbog med Ib på forsiden. Jeg præsenterede regningen før bogen med en bemærkning om, at jeg formentlig blev fyret, når Ib så hvad Svendborgs dyreste sangbog havde kostet. »Så vi synger den først«, sagde jeg – og fik en meget stor erkendtlighed for arrangementet.
