Hemingway: Lad andre frelse verden
I min erindringsbog fortæller jeg fakta om dengang, jeg troede, man kunne forene politik og journalistik. Som det fremgår af et kapitel i min bog, var det ikke muligt at gå i takt som på et gymnastikhold. Vi var ni af 21 nyvalgte byrådsmedlemmer, der ikke mestrede den kunstart.
»Lad andre frelse verden, blot jeg må beskrive den som den er«.
I et langt og prægtigt arbejdsliv har jeg søgt at efterleve Ernest Hemingways vise ord. Ind imellem er det lykkedes. Andre gange ikke. Når jeg nu i bogen »Historiefortællerens egen historie« kaster blikket bagud til opvæksten i Horne og Faaborg – og til foreløbig 49 herlige år i Skårupøre, har det en forklaring: Som teenager omkring landsbyens gadekær i Horne frem til årene som seenager i Skårupøre, har jeg haft så mange vidunderlige oplevelser, at de simpelthen må ned i tasterne. En af de store, var i 2012, da jeg i forbindelse med bogudgivelse i New York, fik en ekstra uge i Florida. I Key West besøgte vi Hemingways Hus og på den nærliggende kirkegård så jeg hypokonderens legendariske gravsten: »I told you I was sick«. 
Nærmere et jordisk Paradis kommer man ikke. Den dag, vi gik i land på Jost van Dyke med den lille, seks fods dingy, lød der orgelmusik bag palmerne. I metodistkirken skulle der være morgengudstjeneste, hvor menigheden samlede ind til en børnehave bag kirken. Og så var det »Mandens Dag«. Preben og jeg blev hurtigt enige om, at sådan en højtidelighed mangler vi i Danmark. Men Else og min (meget) bedre halvdel kunne ikke se idéen. Gudstjenesten var et kapitel for sig. èn efter én kom menigheden slentrende. Nogle med børn på armene, andre med guitar eller samlebog. Rådsformanden kom med en orgel i en kasse og stillede op til sagte nynnen.
Det helt store øjeblik kom, da præsten bad os fortælle, hvor vi kom fra. Et par sagde Canada, et andet Frankrig. Da Preben sagde Danmark, vendte alle de sorte ansigter sig mod os med kæmpestore smil og hvide tænder. Uden ét ord fortalte reaktionen hvad indtryk, man har af Danmark på Jomfruøerne og i British Virgin Islands – slavernes frigivelse. Dén reaktion sad lige i tågen bag de duggede briller. Klapsalverne gjorde det ikke nemmere, og helt uforglemmeligt blev det, da Preben blev indskrevet i koret på Mandens Dag – mens jeg filmede og nøjedes ned at nynne af hensyn til de kommende seere…
Marstal Småborgerlige Sangforening har i deres repertoire denne gamle sømandsvise om jungmanden, der døde, da han gjorde sejlet klar. I Øhavssamlingerne er der rigtig mange minder fra sejlskibenes tid. Ikke mindst samlingen af de seks danske skoleskibe: København, Viking,…