Simon Spies: Hvad skal vi rafle om?

Det var aldrig kedeligt at møde rejsekongen Simon Spies. Helt tilbage i charterturismens barndom i 1967 mødte jeg første gang den siden så berømte kvindebedårer. Det skete, da min ungdoms idrætsforening på Sydfyn opfandt landsbyernes sommerfester. Vi havde brug for et trækplaster – og en hovedgevinst…! Så jeg lancerede ideen »Miss Sommerland« og spurgte Spies, om han ville være overdommer. Om eksperten ville finde den Miss Sommerland, der både var »sund og flink« :o) Det blev til en ualmindelig festlig oplevelse – og sidenhen i livet, da jeg blev journalist, og provinsredaktør på BilledBladet, til flere absolut aldrig kedelige stunder.
På billedet her rafler vi løgn på Ebsens Hotel i Maribo. Det var én af de dage, Simon havde fået det forkerte ben ud af sengen. Han var morgensur hele dagen. Indtil vi raflede… :o)
Det begyndte, da vi mødtes på Hotel Svendborg. Simon var på Fyn med hele staben af »sekretærer« for at finde et lille, hyggeligt fynsk sommerhus (en herregård eller et slot ved vandet).
 

Der var meget at rafle om, så sekretær Lene Christensen måtte adskillige gange i løbet af aftenen søge af hente Spies over til dagens middag på Hotel Hvide Hus.

Men han var absolut ikke til snak, så den udstrakte dag gik med forsøg på at få et interview i kassen. Først da vi havde krydset farvandet mellem Langeland og Lolland og spadserede ved slotssøen i Maribo, var den store mand i samtalehumør.
– Naarrjjj. Jeg giver ikke interviews i dag, sagde Formanden, mens han fodrede ænder ved søen.
– Vi kunne måske rafle løgn om et interview, foreslog jeg efter adskillige pæne opfordringer – vel vidende, at Formandens store svaghed netop var den ædle raflekunst.
– Hvor rafler vi i denne by? gnækkede han.
Og sådan gik det til, at aftenen blev til nat, inden vi havde lagt vejen rundt om Viborg og set på adskillige Grønne Tuborg.
Formanden tabte. Jeg vandt et interview – og svaret på Formandens spørgsmål morede ham flere år efter:
– Hvad vil du interviewe mig om, spurgte taberen høfligt?
– Det har jeg sgu glemt….

FIRE ÅRTIER efter jeg første gang mødte Simon Spies var, da vi i 1966 handlede præmie til Sommerlandsfestens smukkeste pige i Horne, stod den igen på Mallorca. Denne gang havde jeg yngstedatteren Janne med som guvernante 😉 Det blev en forrygende retrorejse, som det måske fremgår af dette filmklip. Allerede året efter var Spies Rejser nødt til at retronere nok engang. Jeg blev bedt om at lave en lille rekamefilm til nettet, men dagene i sol på balkonen var egnet til at sadle min Pegasus. Så det blev også til en hyldest til Salig Simon. En dugfrisk sag, kopieret ude i byen i et par hundrede eksemplarer. Jeg filmede den uforglemmelige oplevelse. Klippede en kort version, der blev sendt hjem via den tids netcafe. En laaaamgsommelig affære.
Her er hyldestsangen til Bjørn Tidmand, der i 2004 blev hemmeligt gift på Mallorca. Det er den unge skriverkarl på scooter på Mallorca helt tilbage i 1966. Foto: Den unge frøken Annelise Granhøj, 19 somre.