Døgnbrænderen og MiniMærsk

DU KAN IKKE SIGE FYNSK HUMOR uden at nævne Jens Peder Jensen, legendarisk folketingsmedlem og chefredaktør på »Fyns Tidende«. Jeg havde selv den glæde at kende Uffe Ellemanns far gennem mit arbejde på det hedengangne Venstreblad. Den replik, der relaterer til min egen uddannelse, hænger stadig øverst på livets indre opslagstavle.
– Husk nu unge Bekker, altid at skrive sandheden!
– Javel, hr. redaktør!
– Nåeh ja. De behøver nu heller ikke gå og rutte med den!


Blandt mange tilnavne var »Døgnbrænderen« det, Jens Peder selv satte mest pris på. Han kunne arbejde og tale i timevis på jobbet eller På Tinge når han brændte for en sag.
Min absolutte favorit når jeg selv holder foredrag om Fynsk Humor og mindes stjernestunder med Døgnbrænderen, er fra en afslutningsdebat i Folketinget midt i 70’erne. Jens Peder skulle på vegne af Venstre konkludere resultatet af folketingsåret:
– Det var noget lort, vi fik lavet, men vi havde godt vejr til det!
– Jeg anholder det ærede medlems udtryk »lort«. Det bruger vi ikke På Tinge korreksede Folketingets formand, Karl Skytte.
– Jamen husbond! Hvad var det da vi kørte ud på markerne da jeg tjente bønder hos dig ovre i Sallinge!


maerskmckinneymoller

Mærsk Mc-Kinney stod selv ved rattet, selv da han var 93 og bestilte en ny båd til levering om tre år 😉

 

I MINE FORTÆLLINGER om folk, jeg mødte i Døgnets Rejsestald, er flere beskrevet i mine bøger, andre ikke. Hertha Mærsk Møller, der henlevede sine sidste år i Korshavn og Avernakø, fortalte vidunderlige krøniker i min bog »FaaborgHistorier«.

Ikke mindst om dengang, en hornmine drev i land nedenfor slægtens ret ukendte domicil ved Revkrogen. Men også om fætteren Mærsk Mc-Kinneys trang til egne drinks, kaldet White Lady, mikset ombord på skiftende lystbåde. Og resultatet: Pudekamp med kendte gæster på »Klem«…

klem-vvi

Ganske få år før sin død bestilte Mærsk Mc-Kinney denne luksuriøse båd, der fik navnet »Klem VII«. Men han kunne ikke mere selv stå ved rattet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.