KÆRLIGHEDEN til Det græske Øhav opstod i sommeren 1976.Det skete, da chefredaktør Ib Johannesen gav en prægtig ordre: »Du har slået hul i lønningsloftet i Det berlingske Hus. Sidste uge havde du 36 siders fremragende reportager med i Billed-Bladet. Giv skrivemaskinen et par ugers pause. Tag til Rhodos! Tag konen med! Og Rikke og Janne! Og send forresten regningen på det hele til mig..!«.

Ib Johannesen kendte den lille nybyggerfamilie i Skårupøre fra talrige besøg hos vor fælles ven Erfred Fabricius. Gennem et par år havde Ib opfordret mig til at kvitte jobbet på Fyns Amts Avis og blive reporter i København. Men familien og huset i Skårupøre vejede tungere end udkantsbyen omme ved Svenskekysten.
– Jeg har det! Jeg har det!  Jeg har løsningen, lød det en morgenstund i telefonen. Vi etablerer en redaktion i Skårupøre, og så er du provinsredaktør fra i morgen! Fem timer senere sad jeg i Pilestræde og skrev kontrakt!

Tiden på Rhodos grundlagde min ubændige kærlighed til Det græske Øhav og den græske mentalitet. Livsrytmen, maden, vinen, naturen, klimaet, gæstfriheden. Det  blev til mange rejser med Spies, Tjæreborg og Apollo. Men det, der for alvor satte hjertet i brand, var en halv snes års sejladser med mine gode venner, Elisabeth og Jan Fischer. I den 45 fods havkrydser »Gondwana« oplevede vi ikke færre end 17 små, græske øer på nærmeste hold. En fantastisk odyssé i kølvandet af Odysseus.

Det blev dog en rutebåd i Fulton-størrelse, der endegyldigt gjorde en græsk ø til mit andet hjem. Den dag, jeg stod i styrehuset hos Frau Futini og nød synet af kystlinjen mellem hovedbyen Pigadia og lille, charmerende Diafani, havde guderne tag i mit hjerte. Og da vi anløb cementmolen til byen med fem-seks tavernaer, en kirke med hundreder af engle med vinger og rumhjelme, ja så var det sket med Sofies kærlighed. Som det hed i min barndom…

Hos Flora og Minas i deres Dorana Studio, navngivet efter døtrene Dora og Anna, har jeg fundet inspiration til de sidste syv-otte bøger. Og det var under redigering af en film fra sidste sommers besøg sammen med venneparrene Dorrit og Peter samt Solveig og Keld, at jeg fik idéen med at dele livet i mit private paradis med andre venner. I byen ved foden af Olympos bor omkring 100 hjertevarme grækere. Maden er unik. Vinen gror i bjergene. Dorana ligger 20 meter fra havet. I september er havvandet omkring 27 grader – og så holder vi Giro 413 på græsk og dansk hver aften i de lokale tavernaer. Det er her, jeg filosoferer over mit livs mundheld: »Der er meget, der kan gå godt..!«.

Det er her, jeg  efterlever Ernest Hemingways ord: »Lad andre frelse verden, blot jeg må beskrive den, som den er«.

Se programmet fra forfatterugen i Diafani her.